Flytning: Så brutal bliver skoledagene i Frankrig

Prins Henrik og prinsesse Athena må se frem til en stor omvæltning.

Fredag den 14. august 2015 havde H.H. Prins Henrik første skoledag. Men nu skal han skifte skole. KLIK VIDERE OG SE DE CHARMERENDE BILLEDER FRA HENRIK OG ATHENAS FØRSTE SKOLEDAG. Foto: Scanpix
Fredag den 14. august 2015 havde H.H. Prins Henrik første skoledag. Men nu skal han skifte skole. KLIK VIDERE OG SE DE CHARMERENDE BILLEDER FRA HENRIK OG ATHENAS FØRSTE SKOLEDAG. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke mange dage siden, at nyheden kom frem om, at prins Joachim og familien i det næste år vil flytte til Frankrig. Den yderst opsigtsvækkende flytning sker som led i en ny uddannelse for prinsen.

– Den franske forsvarsminister har inviteret Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til at deltage i Frankrigs højst rangerende militære uddannelsesforløb. I den anledning flytter Prins Joachim og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og parrets to børn, Prins Henrik og Prinsesse Athena, til Paris, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Dermed vil prinsen fra september 2019 flytte ét år til den franske hovedstad. Invitationen kommer efter, at der var et fransk statsbesøg i Danmark i 2018. Hovedtemaerne var strategiske partnerskaber indenfor bilaterale erhvervs-, kultur- og forsvarsmæssige områder. Prinsen er den første danske officer, der deltager i uddannelsen.

Stor omvæltning for børnene

Men for familien hjemme hos Joachim, der bliver livet også en stor omvæltning. Prinsesse Marie er jo vant til et liv på fransk og kender uddannelsessystemet indgående, men for prins Henrik og prinsesse Athena er der udsigt til et helt nyt skoleliv.

Den franske skole er nemlig kendt for at være mere respektfyldt overfor læreren. I Danmark er skoler i Frankrig kendt som ‘Den sorte skole’. Sebastian Doubinsky, som er lektor, franskmand og ekspert i franske forhold forklarer til BT om de forskelle, der er mellem det danske og franske skolesystem.

– Generelt kan man sige om det franske skolesystem, at der er meget mere respekt for læreren, man hører, hvad læreren siger, og så er der meget mindre gruppearbejde, siger han til BT.

Endvidere forklarer han, hvordan man stadig skal sige ‘De’ til læreren, mens der er mere hjemmearbejde i vente.

Powered by Labrador CMS