Fodboldstjerne kendt skyldig i gruppevoldtægt
33-årige Robinho - der har scoret masser af kasser for både AC Milan, Manchester City og det brasilianske landshold - er idømt ni års fængsel for at have deltaget i en voldtægt af en 22-årig albansk kvinde.
Den 33-årige brasilianske fodboldspiller Robinho er blevet idømt en fængselsstraf på ni år for medvirken til voldtægt.
Det skriver flere medier, blandt dem Sky Sports. Så den skulle være god nok: Fodboldstjerne kendt skyldig i gruppevoldtægt.
Den tidligere Manchester City-forward blev fundet skyldig i at have været med til voldtægten af 22-årig kvinde på en natklub i Milano i 2003.
En 14 år gammel sag
På det tidspunkt spillede han for AC Milan.
Fem andre mænd er dømt i samme sag.
Sky Sports skriver, at Robinho nægter sig skyldig, og at brasilianeren ifølge nyhedsbureauet Ansa har mulighed for at appellere dommen.
Nægter sig skyldig
Derfor vil en eventuel afsoning ikke begynde, før sagen eventuelt har været videre i det italienske retssystem.
Robinho skiftede fra Santos i Brasilien til Real Madrid i 2005. Her spillede han i tre år, hvorefter turen gik til Manchester City.
Han blev den dyreste fodboldspiller i engelsk fodbold, da han skiftede til Manchester City i 2008. Dengang betalte Manchester City 32,5 millioner pund, hvilket i dag er cirka 271 millioner kroner.
Spiller fortsat fodbold
Fra 2010 til 2015 tørnede brasilianeren ud for AC Milan. Han var herefter forbi den kinesiske klub Guangzhou Evergrande.
Robinho spiller i dag i klubben Atlético Mineiro i hjemlandet.
Robinho er noteret for 100 landskampe for Brasilien.