Født til rollen: Skal spille Barbies Ken

Ryan Gosling er eftersigende blevet overtalt til at spille Ken i ny Barbie-film

Ryan Gosling er blevet overtalt til at spille den ikoniske rolle som Barbies Ken.
Ryan Gosling er blevet overtalt til at spille den ikoniske rolle som Barbies Ken.
Udgivet Opdateret

I 2022 begynder optagelserne til live action-filmen 'Barbie', hvor skuespillerinden Margot Robbie skal spille den smukke blonde dukke. 

Og nu er skuespilleren, som skal spille Barbies mandlige modstykke Ken, eftersigende også blevet fundet.

For ifølge filmmediet Deadline.com er Ryan Gosling langt om længe blevet overtalt til at sige ja til rollen. 

Det er den smukke australske blondine Margot Robbie, som skal spille overfor Ryan Gosling
Det er den smukke australske blondine Margot Robbie, som skal spille overfor Ryan Gosling

Sidste forhandlinger

Rygtet har ellers lydt, at kæmpestjernen oprindeligt afslog tilbuddet om at spille Ken på grund af travlhed. 

Men kilder tæt på projektet kan fortælle, at produktionen insisterede på, at Ryan Gosling var "deres eneste valg" i den ikoniske rolle. 

Og da Gosling så fik fik en åbning i kalenderen, lykkedes det angiveligt produktionen at overtale ham. 

Nu skal de sidste forhandlinger falde på plads mellem skuespilleren, produktionen og filmselskabet Warner Bros. 

Det er Greta Gerwig, der skal instruere filmen om Barbie og Ken. Hun har også skrevet manuskriptet sammen med sin mand og medforfatter Noah Baumbach.

Powered by Labrador CMS