- Folk har skiftet vaner

Laust Sonne fra D-A-D tager temperaturen på musiklivet

Offentliggjort Sidst opdateret

I slipstrømmen på årene med covid 19, hvor musiklivet blev lukket ned, er der opstået publikumssvigt på mange af landets spillesteder.

D-A-D’s Laust Sonne tager temperaturen på situationen.

- Umiddelbart virker det som om, at de bands, som hører til toplaget indenfor musikken, kan tiltrække publikum, mens dem i lagene under har fået kæmpe hug, siger den 48-årige trommeslager til Kendte.dk ved premieren på ’Spider-Man 3’ i CinemaxX København.

Har ændret vaner

- Vi optræder mere på festivaler end spillesteder, og her er da masser af publikum.

Laust Sonne har sit eget bud på, hvad årsagen til svigtet skyldes.

- Det er noget med at folk har ændret vaner. Efterdønningerne af corona påvirker stadig, siger han videre.

Stilstand under corona

- Nu vil alle bands gerne ud at spille, fordi der har været stilstand i corona-årene.

- Arrangørerne har jo også mistet penge, og de hyrer frem for alt de sikre kort (topbands, red.) for at lokke publikum til, mener han.

Gode musikvaner

- Op til coronaen havde danskerne nogle gode vaner med at gå ud og lytte til musik, men det er til dels gået i stå. Så det skal lige startes op igen, lyder det fra den erfarne musiker.

Fuldt hus

D-A-D spillede forrige uge til fredagsrock i Tivoli, hvor portene måtte lukkes på grund af fuldt hus. Så mange fremmødte var der.

- Det var en fed aften, og det var dejligt, siger Laust Sonne, der sammen med D-A-D ikke har noget at klage over, da der er indløbet en del engagementer både herhjemme og ude i Europa i sommerens løb.

Laust Sonne mærker ikke krisen hos D-A-D, men lagene under topbandsene mærker efterdønningerne af corona-nedlukninger, hvor folk fik nye vaner, når det gælder underholdning.
Laust Sonne mærker ikke krisen hos D-A-D, men lagene under topbandsene mærker efterdønningerne af corona-nedlukninger, hvor folk fik nye vaner, når det gælder underholdning.
Powered by Labrador CMS