Folkekær skuespiller begraves to måneder efter sin død
Hun bliver begravet næsten to måneder efter sin død.
Den folkekære svenske skuespiller og sanger Lill Babs døde den 3. april i en alder af 80 år.
Nu afsløres det, at Lill Babs skal begraves den 28. maj – altså næsten to måneder efter sin død, skriver VG.no.
Lill Babs skal begraves i sin hjemby og det sker i Järvsø Kirke.
Indlagt kort før 80 års fødselsdag
Lill Babs blev indlagt kort før sin 80 års fødselsdag i marts. Hun blev indlagt med akut hjertesvigt.
Lægerne opdagede, at Lill Babs havde en ondartet form for kræft. Det tog livet af den folkekære skuespiller og sangerinde.
Lill Babs blev født i Järvsö i 1938 og har siden 1950’erne været en af Sveriges mest elskede kunstnere.
En folkekær kunstner
Den første musik udgav Lill-Babs helt tilbage i 1954, men det store gennembrud kom i 1959 med sangen “Är du kär i mig ännu, Klas-Göran?”.
Siden har hun været kendt som en af Sveriges mest folkekære kunstnere.
Som lille blev hun kaldt “Lillan” og “Babsan”. Kælenavnene blev senere til Lill-Babs, og under det navn er hun kendt som sangerinde og skuespiller.
I 1961 stillede Lill Babs op for Sverige i Eurovision Song Contest. Det blev dog ikke til en sejr.
Lill Babs efterlader sig døtrene Monica Svensson , Malin Winfrey og Kristin Kaspersen.