Folkekær skuespiller død
Allan Svensson blev 73 år gammel
Den folkekære svenske skuespiller Allan Svensson er gået bort efter en tid præget af sygdom.
Det bekræfter familien overfor Aftonbladet.
- Desværre er det rigtigt. Vi kan bekræfte, at han er gået bort, lyder det fra afdødes søn og svigerdatter.
Slog igennem i 1970'erne
Allan Svensson slog igennem i slutningen af 1970'erne i tv-serien 'Hedebyborna, og medvirkede siden i et væld af film og andre serier.
Han vil ikke mindst blive husket for rollen som 'Gustav Svensson' i den svenske sitcom-serie 'Svensson, Svensson'.
Var flyttet på plejehjem
Aftonbladet skriver også, at Allan Svensson tidligere i år fortalte, at han var flyttet permanent ind på et plejehjem uden for Stockholm.
I den forbindelse kom det frem, at han havde problemer med korttidshukommelsen.
Allan Svensson blev 73 år gammel.
Der er ikke angivet nogen årsag til hans død.