For første gang siden graviditeten: Nu viser hun sig
Hertuginde Kates søster, Pippa Middleton, viser sig nu for første gang, siden hun for to måneder siden - men billedet af sønnen Arthur lader stadig vente på sig.
Pippa Middleton har, siden hun fødte sønnen Arthur for to måneder siden, holdt sig ude af rampelyset.
Men nu viser hun sig for første gang – og det gør hun i et en ny fotoserie for den britiske supermarkedskæde Waitrose & Partners, hos hvem hun skriver en klumme om fitness.
Det var også her, hun tidligere på året delte den træningsrutine, hun fulgte, mens hun var gravid.
På det nye billede, som fotografen Mark Harrison har lagt på Instagram, er det svært at se, at det er en nybagt mor, vi har med at gøre. Men kigger man efter, kan man se, at lille Arthurs aktivitetstæppe gemmer sig nede i venstre hjørne.
De officielle babybilleder af sønnen Arthur lader dog stadig vente på sig – men engelske paparazzier har flere gange spottet Pippa, når hun går rundt med ham i barnevogn i London.