Forelskede stjernepar fejrer bryllupsdage
Nicole Kidman og Keith Urban har været gift i 11 år, mens Jamie og Jools Oliver har været gift i hele 17 år.
Trods Hollywoods galopperende skilsmissestatistik blomstrer kærligheden stadig i fuld flor mellem to celebre superstjernepar.
Stålbryllup
Søndag den 25. juni markerede Nicole Kidman og Keith Urban deres såkaldte stålbryllup efter 11 år sammen som mand og kone.
På Instagram har den 49-årige countrystjerne delt et billede, hvor han sidder omslynget af den 50-årige oscarvindende The Hours-skuespillerinde.
– Tillykke med bryllupsdagen, skat. 11 år og du føles stadig som min kæreste, skriver Keith Urban til billedet.
Parret mødte hinanden til et event for australiere i den amerikanske by Los Angeles i januar 2005.
Gift i 2006
De giftede sig i den australske storby Sydney i sommeren 2006.
Sammen har parret døtrene Sunday Rose på ni år og seksårige Faith Margaret. Derudover har Nicole Kidman datteren Isabella på 25 år og sønnen Connor på 22 år fra ægteskabet med Hollywood-stjernen Tom Cruise.
Kendis-kok fejrede bryllupsdag
Også et andet stjernepar fejrer bryllupsdag. I hele 17 år har kendiskokken Jamie Oliver nemlig været gift med Jools Oliver.
Det markerer fru Oliver på Instagram, hvor hun har delt et bryllupsbillede af parret.
Parret er i dag forældre til fem børn: 15-årige Poppy Honey Rosie, 14-årige Daisy Boo Pamela, 8-årige Petal Blossom Rainbow, 6-årige Buddy Bear Maurice og lille River Rocket Oliver, der fylder 1 år til august.
Se bryllupsbillederne her:
Urban:
Oliver:
/ritzau/FOKUS