Annonce
Forfatteren bag: Derfor er DR-serie så brutal
I Når støvet har lagt sig splintres liv af terror, og der bliver ikke sparet på angst og døde kroppe.
Annonce
I det femte afsnit af Når støvet har lagt sig, der blev sendt søndag aften, var terrorangrebet, som har ulmet i skyggerne i seriens første fire episoder, det centrale punkt.
Det uhyggelige terrorangreb udspiller sig i afsnittet over 10 minutter, hvor man kommer helt tæt på både angsten, blod, skudhuller og døde kroppe.
Artiklen fortsætter efter videoen
Annonce
Det er råt
For forfatterne bag, Dorthe W. Høgh og Ida Maria Rydén, har det været vigtigt at gøre det råt.
– Vi har meget bevidst ladet være med at dyrke det som underholdning. Vi har valgt ikke at lave selve angrebet filmisk lækkert – nogle gange gør man jo vold lækkert på film, forklarer Ida Maria Rydén og uddyber:
– Man effektudnytter, og det er ikke rigtig vold, for folk kan slås meget længe. Alt det har vi afstået fra. Til gengæld har vi insisteret på en realisme, som så også er væmmelig og forfærdelig, forklarer hun.
At der skulle gå så længe, før selve terrorangrebet skulle vises i serien, begrunder forfatterduoen med, at selv om angrebet er en katalysator i dramasatsningen, så er det ikke en serie om terror.
Det er en serie om, hvordan vi mennesker i både det store og det små hver eneste dag er aktører i hinandens liv, forklarer forfatterne.
Tillid til hinanden
Idéen til Når støvet har lagt sig kom for fire år siden, da de to manuskriptforfattere, Ida Maria Rydén og Dorte W. Høgh, var på et seminar i Gøteborg og gik en tur.
– Vi kom til at tale om, hvordan vi alle sammen påvirker hinanden og den sammenhængskraft, der er mellem mennesker, siger Dorte W. Høgh.
Det gælder både på godt og ondt.
– Vi har i Danmark indrettet et samfund, hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden. Vi er et meget tillidsfuldt folk, vi scorer rigtig højt på, at vi stoler på politiet, her er nærmest ingen korruption, vi giver postbuddet nøgler til vores opgang, så han kan låse sig ind, og vi lader vores børn stå ude i barnevogne.
– Vi er jo ikke rigtig kloge, når man ser det udefra. Hvis man boede i Peru og hørte om det, ville man jo tænke “Hvad laver I?”, siger Dorthe W. Høgh.
Terror ryster os
Derfor er det menneskeskabte kaos, som et terrorangreb er, virkelig noget, der kan ryste os i vores grundvold.
– Terror er jo den ultimative måde, vi som mennesker kan påvirke hinanden på. Definitionen på terror er at smadre fællesskaber og destabilisere samfundet, så det er det ultimative paradoks, forklarer Dorte W. Høgh.
De to manuskriptforfattere er enige om, at selv om terror er voldsomt og forfærdeligt, må man godt lave tv om det.
– Må man gøre død og ulykke til underholdning? Må man gøre Alzheimers til underholdning? Så længe det findes, må vi tale om det. Vi må godt fortælle historier om livet, som det leves, for det er det, vi bliver klogere af. Og det her er desværre en historie, som er meget aktuel, fortæller Dorte W. Høgh.
Når støvet har lagt sig sendes søndag på DR1.
