Første dansksprogede Netflix-film får premiere i 2022

"Kærlighed for voksne" har Dar Salim og Sonja Richter i hovedrollerne og får premiere på Netflix næste år

Dar Salim og Sonja Richter spiller hovedrollerne i den første dansksprogede film på Netflix. Foto: Mike Blake/Files GLOBAL BUSINESS WEEK AHEAD PACKAGE – SEARCH ‘BUSINESS WEEK AHEAD OCT 12’ FOR ALL 35 IMAGES
Offentliggjort Sidst opdateret

Netflix præsenterer torsdag den første dansksprogede Netflix-film. Den har titlen “Kærlighed for voksne”, oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Filmen er gået i produktion og vil få global premiere på Netflix næste år. Den vil også blive vist på TV2 på et senere tidspunkt.

Filmen instrueres af Barbara Rothenborg og har skuespillerne Dar Salim og Sonja Richter i hovedrollerne.

– Det handler om den fine linje mellem kærlighed og had – og hvordan jalousi og bitterhed kan få det værste frem i os alle. Et emne, jeg altid har fundet ekstremt fascinerende, lyder det fra instruktøren i pressemeddelelsen.

Genremæssigt beskriver Netflix filmen som en thriller, hvor “intet er, som det ser ud til”.

Den er baseret på romanen af samme navn skrevet af forfatteren Anna Ekberg, hvilket er et pseudonym.

Bag det gemmer forfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich sig.

Powered by Labrador CMS