Første gang siden Philip døde

Dronning Elizabeth har i godt et år været væk fra Sandringham. Siden prins Philips død har dronningen ikke sat sine ben der, men nu er hun vendt tilbage

Offentliggjort Sidst opdateret

Normalvis er Sandringham nærmest helligt for dronning Elizabeth.

I mange år har det været stedet, hvor kongehuset holder jul og nytår.

Men siden at prins Philip gik bort har boligen i Norfolk stået tom.

Det er dog ændret nu, hvor dronningen er tilbage for at besigtige stedet. Der er nemlig kommet billeder af regenten, hvor hun kører i en Range Rover, sammen med hendes hesterådgiver John Warren.

Det skriver The Sun.

Philips sted

Sandringham i Norfolk er blevet betragtet som det sted, hvor prins Philip havde mange af sine  ting.

Den sidste gang de royale var at finde i boligen var i september 2020, men kongehuset var nødt til at tage tilbage til Windsor for at gå i lockdown på grund af coronapandemien.

Prins Philip boede på Sandringham efter, at han officielt gik på pension i 2017, mens dronningen blev på Buckingham Palace for at fortsætte de royale pligter.

Den nu afdøde prins brugte det meste af sin tid på at læse historiske bøger og biografier, mens han malede malerier og brugte tid med familie og venner.

Powered by Labrador CMS