Første jul uden far
Nu åbner også prinsesse Märtha-Louises mellemste datter, Leah Isadora Behn, op om sine følelser efter tabet af sin far.
Juledag 2019 tog norske prinsesse Märtha Louises eksmand og far til hendes tre døtre, Ari Behn, sit eget liv. I forbindelse med begravelsen holdt den ældste af pigerne, Maud Angelica stående ved sin fars kiste en meget hjertelig tale.
En situation, der senere fik magasinet Tara til at hædre hende med prisen ‘Årets modigste kvinde’ i 2020.
Artiklen fortsætter under videoen
Nu åbner så også den mellemste af søstrene, 15-årige Leah Isadora, op for nogle af sine tanker og savnet af sin afdøde far. Det sker ifølge Göteborgs-Tidningen i podcasten Schendis.
Her taler hun blandt andet om sin sorg og giver i den forbindelse udtryk for, at hun tror, alle sørger på forskellig vis, og at det er helt ok.
Hun fortæller ydermere, at mens hun selv er en lukket person, så er storesøster Maud Angelica lige det modsatte og den, der til enhver tid forsøger at finde noget positivt i det negative.
“Det er helt fantastisk, Maud kan gøre det. Selv har jeg aldrig været i stand til det,” siger hun.
Leah Isadora forklarer også, at de tre søstre i det hele taget er meget forskellige.
“Vi er meget sammen, men jeg deler ikke mine følelser så meget med dem,” siger hun da samtalen falder ind på, hvordan de er kommet igennem de sidste år.
Hun nævner også, at det kan være svært at leve op til andres forventninger til, hvem de tror hun er, fordi hun tilhører den norske kongefamilie.
I år bliver det den første jul for døtrene uden deres sin far, og i podcasten fortæller Leah Isadora, at hun forsøger ikke at tænke så meget over, hvordan det vil føles.
– Jeg ved det ikke. Vi får se, når den tid kommer. Jeg har ikke tænkt meget over det. Eller – jeg tænker på det, men jeg vil ikke tænke så meget på det, siger hun.
Trods det, at Leah Isadora selv siger, hun er en lukket person, så er hun alligevel blevet en mere ‘offentlig’ person gennem det seneste år. Ikke mindst på de sociale medier, hvor hun får flere og flere følgere på både Instagram og TikTok.
Her er hun ganske flittig til at dele forskellige sminke- og kosmetik fotos og videoer. Oftest med sig selv som model.