Foto af fyrste-datter vækker opsigt

Fyrst Alberts datter Jazmin Grace Grimaldi har delt et billede på Instagram, der har fået stor opmærksomhed

Fyrste-datter Jazmin Grace Grimaldi har slået et billede op af sig selv og hendes tre halvsøskende.
Fyrste-datter Jazmin Grace Grimaldi har slået et billede op af sig selv og hendes tre halvsøskende.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den monagaskiske fyrst Albert har fire børn med tre forskellige kvinder - men aldrig før er alle børnene blevet foreviget på det samme billede.

Indtil nu.

Fyrstens ældste datter, 29-årige Jazmin Grace Grimaldi, har nemlig for nyligt slået en video op på Instagram, hvori der er et billede med alle fyrstens fire børn sammen.

Billedet har fået stor opmærksomhed verden over, skriver People.

Se Jazmin Grace Grimaldis opslag herunder:

To ægte - og to uægte børn

Fyrstens to ældste børn betragtes som "uægte".

Det vil sige, at de er født udenfor ægteskab og ikke er en del af tronfølgen i Monaco.

Det drejer sig netop om Jazmin Grace Grimaldi, som er resultatet af en affære med servitricen Tamara Jean Rotolo.

Derudover har han sønnen Alexandre Coste på 18 år med stewardessen Nicole Coste.

Fyrstens "ægte" børn - det vil sige født indenfor ægteskab - er tvillingerne Gabriella og Jacques på syv år, som han har med fyrstinde Charlène.

Begge fyrst Alberts uægte børn får økonomisk støtte af fyrsten.

Powered by Labrador CMS