Fra fodlænke til parti-dronning

Hun blev stemt ud af Folketinget, men kom på ingen tid stormende tilbage. Den 16. marts fylder Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, 50 år

Udgivet Opdateret

For seks år siden skabte Inger Støjberg ramaskrig, da den daværende udlændinge- og integrationsminister lagde et opslag op på Facebook.

Opslaget var med et foto af ministeren selv, og hun stod med en lagkage i hånden. 

På lagkagen stod der 50. 

Det skulle markere stramning nummer 50 på udlændingeområdet under Støjberg.

Fylder 50

Kritikken fra politiske modstandere og andre væltede ind. Ja, selv den daværende Venstre-statsminister, Lars Løkke Rasmussen, skældte Støjberg ud.

Den 16. marts i år kan Støjberg med sindsro lægge et billede af sig selv op på de sociale medier med en lagkage og påskriften 50, uden at der kommer ballade. 

For Støjberg fylder nemlig 50 år i dag.

En af de mest kontroversielle

Støjberg er en af landets mest profilerede, omdiskuterede og kontroversielle politikere.

Hun har haft en række ministerposter. Men Støjberg er uden tvivl bedst kendt som udlændinge- og integrationsminister fra 2015 til 2019.

- Der var ikke nogen tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen castede mig til at føre en stram udlændingepolitik. Men det var også det, jeg ville, siger Støjberg.

Opkaldt efter farmor

Venstre og Støjberg har været uløseligt forbundet i mange år. Rundet af en Venstre-slægt fra Vestjylland kom Støjberg i Folketinget i 2001.

Støjberg er opkaldt efter sin farmor. Begge forældre, men særligt faderen, var meget aktive i Venstre, og den passion tog datteren til sig.

For lidt over to år siden sluttede det mellem Venstre og Støjberg. Det skete efter en periode med en masse intern fnidder med Støjberg som omdrejningspunkt.

Blev næstformand

Hun blev ellers næstformand for Venstre efter folketingsvalget i 2019. Hovedmålet var at få Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ind i Statsministeriet.

Samarbejdet mellem de to gik ikke. Og kort før 2020 blev til 2021, takkede Støjberg af som næstformand, inden hun kort tid derefter forlod Venstre helt.

Der kan ikke skrives en fødselsdagsomtale om Støjberg uden at nævne rigsretssagen, som kostede Støjberg 60 dages ubetinget fængsel. Hun afsonede med en fodlænke.

Politisk stormvejr

Sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig, og som blev belyst i 2016, kastede Støjberg ud i politisk stormvejr.

Den såkaldte Instrukssag smittede tilsyneladende ikke synderligt af på Støjbergs popularitet.

Ved folketingsvalget i 2019 hentede den daværende Venstre-kvinde 28.420 personlige stemmer, hvilket gjorde hende til valgets fjerdestørste stemmesluger på landsplan.

Var løsgænger

Støjberg endte i den kun sjette rigsret i danmarkshistorien i forbindelse med Instrukssagen.

I slutningen af 2021 fik hun sin dom. 

På det tidspunkt var Støjberg løsgænger i Folketinget.

Og kort tid efter blev hun af sine kolleger stemt uværdig til at sidde i Folketinget.

Fik 14 mandater

Men heller ikke dommen gjorde tilsyneladende noget ved Støjbergs popularitet.

Danmarksdemokraterne, som hun stiftede i 2022, bragede ind i Folketinget ved valget i november samme år med 14 mandater.

Støjberg fik 47.211 personlige stemmer. Hun blev kun overgået af statsminister Mette Frederiksen (S).

Anført af Inger Støjberg kom Danmarksdemokraterne ind i Folketinget i første forsøg. Her ses partiformanden i Folketingssalen i sidste måned.
Anført af Inger Støjberg kom Danmarksdemokraterne ind i Folketinget i første forsøg. Her ses partiformanden i Folketingssalen i sidste måned.

Blå bog: Inger Støjberg

* Navn: Inger Støjberg.

* Født: 16. marts 1973 i Hjerk.

* Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.

* Uddannelse:

1993: Student fra Morsø Gymnasium.

1995: Etårig højere handelseksamen i Viborg.

1999: Informationsakademiet på Viborg Handelsskole.

2013: MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.

* Erhvervskarriere:

1999-2001: Redaktør, Viborg Bladet.

Fra 2001: Freelancejournalist ved Støjberg Kommunikation.

* Politisk karriere:

1994-2002: Medlem af Viborg Amtsråd.

2001-2005: Medlem af Europarådet.

2005-2007: Næstformand for Venstres folketingsgruppe, ligestillingsordfører, fødevare-, familie- og forbrugerordfører samt medlem af Naturklagenævnet.

2007-2009: Politisk ordfører samt medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

2009-2010: Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

2010-2011: Beskæftigelsesminister.

2011-2014: Næstformand for Venstres folketingsgruppe samt integrationsordfører.

2014-2015: Politisk ordfører i Venstre.

2015-2016: Udlændinge- og integrations- og boligminister.

2016-2019: Udlændinge- og integrationsminister.

2019-2020: Næstformand i Venstre.

2021-2022: Løsgænger i Folketinget

2022-: Leder af Danmarksdemokraterne

Kilder: ft.dk, inger.dk, Ritzau.

null
Powered by Labrador CMS