Frank smagte på sin døde far

Casper og Frank afslører nye ting i deres podcast

Udgivet Opdateret

Frank Hvam og Casper Christensen kører i øjeblikket en podcast, "Casper ringer til Frank" mens Frank bor i New Zealand med familien for en stund. 

Og i den sker der ting og sager. Det er Frank, der står for ugens afsløring, skriver SE og HØR, der har lyttet med.

Her fortæller han nemlig om et møde med en kannibal, som satte tankerne i gang hos ham.

For ifølge den maori, Frank talte med, spiser kannibalerne blandt andet deres kære, når de er døde, for at føle sig tæt på dem.

Har indtaget lidt

Og det kan Frank sagtens relatere til. For han har også indtaget lidt af en kær afdød, afslører han i podcasten. Han har nemlig smagt på sin døde far. 

- Da min egen far døde – sorgen er så stor, at man har lyst til at smelte sammen med den afdøde. Og jeg kan fortælle dig, at jeg på et tidspunkt har hans urne i hænderne, og der opdager jeg, at jeg har fået noget aske på fingrene.

- Sutter du på dem?, spørger Casper.

- Det gør jeg, ja. Lynhurtigt. I sorg, lyder svaret ifølge SE OG HØR.

Frank Hvam har smagt lidt på sin døde fars aske.
Frank Hvam har smagt lidt på sin døde fars aske.
Powered by Labrador CMS