'Fredag den 13.' - filmstjerne død

Ted White blev 96 år gammel

Udgivet Opdateret

Den amerikanske stuntman og skuespiller Ted White er gået bort.

Han døde ifølge Fox News fredag i sit hjem i Californien.

Ted White startede sin karriere indenfor filmen som stuntman helt tilbage i 1940´'erne efter forinden at have tjent seks år i det amerikanske militæret.

Arbejdede med de helt store

Han arbejdede for eksempel sammen med store navne som John Wayne, Fess Parker, Clark Gable og Richard Boone.

Men han havde også egne roller i adskillige film. 

Blandt disse 'Sands of Iwo Jima', 'The Alamo' og 'Cat Ballou'.

Massemorder i kult-film

Mest kendt blev han for sin medvirken i horror-filmen 'Fredag den 13.: Det sidste kapitel' fra 1984, hvor han havde rollen som massemorderen Jason Voorhees.

- Han var en hård hund med et varmt og generøst hjerte. Han var en eventyrer, der tog en masse risici. Han var større end livet, siger hans enke, Jeri Bayouth til Fox News.

Ted White blev 96 år gammel.

Ted White
Ted White

 

Powered by Labrador CMS