Frederik åbner ballet

Kronprinsen skyder Naturens Uge i gang sammen med børn fra Ørestad Friskole

Offentliggjort Sidst opdateret

Når Naturens Uge bliver officielt skudt i gang mandag den 4. september, bliver det med royalt islæt.

Kronprins Frederik vil nemlig sammen med børn fra Ørestad Friskole forestå den officielle åbning af ugen på Amager Strandpark. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag tiltaget i samarbejde med Friluftsrådet.

Hele uge 36

Naturens Uge foregår hele uge 36.

Formålet er at åbne naturen for børn og voksne og inspirere dem til at bruge naturen endnu mere hele året rundt.

Det er også på skemaet hos både skoler og dagtilbud.

Kronprinsen har to gange tidligere åbnet Naturens Uge. Her ses han ved åbningen i Ejby Ådal tilbage i 2019..
Kronprinsen har to gange tidligere åbnet Naturens Uge. Her ses han ved åbningen i Ejby Ådal tilbage i 2019..

Smådyr i vandkanten

Temaet i år er 'Naturen under overfladen'. 

Derfor byder åbningen også på en række aktiviteter, hvor kronprinsen og børnene skal finde, fange og se på smådyr i vandkanten.

Ved åbningseventet deltager desuden Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Powered by Labrador CMS