Frederik og Mary har noget at indhente

Frederik og Mary indhenter noget af det forsømte, når de i juni drager til Holland

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary tager i dagene den 21. og 22. juni på besøg i Holland.

Her skal parret sammen med en række danske virksomheder og erhvervsfolk, og med fokus på grøn omstilling og digital sundhed, blandt andet deltage i en erhvervskonference i Haag.

Der er desuden planlagt besøg hos forskellige virksomheder og forskningsinstitutioner i Rotterdam og Leiden.

Udskudt på grund af corona

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Der er tale om et besøg, der efter den oprindelig plan skulle have været gennemført i november 2020, men som så meget andet dengang blev udskudt på grund af corona-pandemien.

Kongeparret bor i byen

Om der også er indregnet et møde med det Hollandske kongepar, når Frederik og Mary er i Haag, fremgår ikke.

Det er ellers nærliggende.

Kronprinsparret ses her sammen med dronning Maxima og kong Willem-Alexander i København i marts 2015.
Kronprinsparret ses her sammen med dronning Maxima og kong Willem-Alexander i København i marts 2015.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima, der er gode venner af kronprinsparret, residerer til dagligt på slottet Huis ten Bosch, der er beliggende i byen. 

Powered by Labrador CMS