'Friends'-stjerne bekræfter vild Harry-fest

Courteney Cox bekræfter vild fest med prins Harry

Udgivet Opdateret

I sin nye biografi 'Spare' kommer prins Harry med en lang række afsløringer om flere kendte.

Blandt andet 'Friends'-stjernen Courteney Cox.

Han beskriver, hvordan de festede sammen i hendes hjem 2015, og at han sammen med en kammerat fandt nogle euforiserende svampe i hendes køleskab og indtog dem ude i haven.

Den er god nok

Nu bekræfter Courteney Cox historien i et interview med Variety i forbindelse med, at hun netop er blevet hædret med sin egen stjerne på på Hollywood Walk of Fame.

Eller noget af historie.

Han er rigtig sød

Hun afslører i hvert fald, at de festede sammen.

- Han boede vist nok hos mig i et par dage eller tre. Han er rigtig sød, forklarer Courteney Cox i interviewet.

Hun fortæller også, at hun ikke selv har læst bogen, men at hun dog har hørt, at Harry beskriver festen, og fortæller, han tog svampe.

- Jeg kan ikke bekræfte, at der var svampe. Jeg delte dem i hvert fald ikke ud, siger hun. 

Cortney Cox bekræfter, at hun i 2015 festede med prins Harry.
Cortney Cox bekræfter, at hun i 2015 festede med prins Harry.
Powered by Labrador CMS