Fru Fræk er tilbage

Anne-Mette Rasmussen tjekker ind på den røde løber til semifinalen af ”Vild med Dans”, og hun hepper selvfølgelig på Thomas Evers Poulsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom det er 14 år siden, Anne-Mette Rasmussen deltog i ”Vild med Dans”, hvor hun af mange blev kaldt ”Fru Fræk" på grund af hendes flotte fremtræden på dansegulvet, så har hun efterfølgende formået at holde dansekundskaberne ved lige efter den fjerdeplads, hun opnåede med dansepartneren Thomas Evers Poulsen.

Det fortæller hun til Kendte.dk til ”Vild med Dans” fredag aften i København.

– Jeg nyder det. Nu er det jo 14 år siden, og jeg får danset en del især med Parkinson-patienter på Club La Santa, hvor Thomas Evers Poulsen underviser, siger hun, hvis mand, den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke kunne ledsage hende.

Anne-Mette Rasmussen er til Vild med Dans for at heppe på sin tidligere dansepartner, Thomas Evers Poulsen
Anne-Mette Rasmussen er til Vild med Dans for at heppe på sin tidligere dansepartner, Thomas Evers Poulsen

Har datter med

– Han kunne ikke i aften, men jeg er sammen med min ældste datter og et par venner, fortæller den 64-årige amatørdanser, hvis barnebarn Martha, 13, er til en danseturnering på Island.

– Så der er meget, der handler om dans i vores familie, lyder det fra Anne-Mette, der naturligvis holder med sin gamle dansemakker.

Ofte afsted i flere uger

Til daglig er hun beskæftiget med at bakke op omkring hendes tre voksne børn og alle børnebørnene.

– Nogle af dem bor i USA, og når jeg er besøger dem, så er jeg ofte afsted i flere uger i træk, siger hun.

Den tidligere statsministerfrue holder dansen ved lige.
Den tidligere statsministerfrue holder dansen ved lige.
Powered by Labrador CMS