Frygten og panikken breder sig

Alene titlen på prins Harrys kommende biografi skaber dybe panderynker i den kongelige familie

Udgivet Opdateret

For nylig kom det frem, at prins Harrys længe ventede biografi bliver frigivet den 10. januar næste år.

Og alene bogens titel, 'Spare', der kan oversættes til 'Reserve', vækker ifølge britiske medier uro i den kongelige familie.

Et frontalangreb

- Titlen er et frontalangreb på familien, og hoffets advokater vil uden tvivl sidde klar til at granske bogen, så snart den kommer, skriver Mirror.

Der har været rygter om, at Harry ville ændre i indholdet efter dronning Elizabeths død, men ifølge forlaget Randomhouse, som udgiver den, er der kun tale om en tilpasning til virkeligheden.

- Harry holder sig ikke tilbage fra at fortælle sin sandhed, lyder det fra forlaget. 

De racistiske udtalelser

Det gættes på, at Harry vil afsløre en række af sine sandheder i bogen. Blandt andet om nogle af de udsagn, der kom i det skandaleombruste Oprah Winfrey interview.

For eksempel hvem det var, der kom med racistiske udtalelser i forbindelse med Meghans graviditet med sønnen Archie.

Billedet her er fra Harry og Meghans interview med Oprha Winfrey i marts 2021.
Billedet her er fra Harry og Meghans interview med Oprha Winfrey i marts 2021.
Powered by Labrador CMS