Frygter Harry går efter Camilla

Ingen ved hvad Harry vil fortælle i sin kommende biografi, men der er allerede bekymringer på Buckingham Palace

Ifølge en royal kilde er det en kendt sag i de inderste kredse, at Harry ikke har verdens bedste forhold til hertuginde Camilla.
Ifølge en royal kilde er det en kendt sag i de inderste kredse, at Harry ikke har verdens bedste forhold til hertuginde Camilla.
Udgivet Opdateret

Det er intet kommet ud om, hvad prins Harry vil berette i den selvbiografi om sit liv som kongelig, han skulle være i fuld gang med at skrive. 

Alligevel har bogen allerede skabt dybe panderynker på Buckingham Palace.

Det fortæller royale kilder ifølge Woman's Day til Daily Mail.  

Særlig en ting bekymrer

Familien skulle især være bekymrede over, hvad Harry kunne finde på at skrive om sin stedmor, hertuginde Camilla.

Hun og prins Charles var angiveligt i et forhold mens Charles stadig var gift med prinsesse Diana.

- Helt ærligt. Harry og Camilla har aldrig været tætte. Skriver han om deres 'voldsomme' forhold,  kan det gøre skade, nu hvor Charles gør klar tage over efter sin mor og Camilla skal være 'dronning consort', forklarer en kilde. 

Personlig og ærlig bog

Prins Harry har tidligere gjort det klart, at han arbejder på en 'personlig og ærlig' bog om sit liv, og hvad det indebærer, ved kun nogle ganske få.

Bogen forventes at udkomme i slutningen af 2022.

Powered by Labrador CMS