Skip to main content

Fuldstændig udbrændt

Hollywood-stjernen Sandra Bullock har sat karrieren på standby

I sin mere end 35 årige karriere har Hollywood-stjernen Sandra Bullock bidraget til den ene filmsucces efter den anden.

'Gravity', 'The Blind Side', 'Miss Congeniality', 'Speed' og 'Two Weeks Notice' for bare at nævne nogle af dem.

Men nu er det slut - i hvert fald for en periode, fortæller hun til Hollywood Reporter.

Sandra Bullock føler sig simpelthen slidt op.

- Jeg er så udbrændt, og jeg er så træt. Derfor er jeg ikke i stand til at træffe smarte og rigtige beslutninger. Og det er jeg bevidst om, siger hun i et interview med det amerikanske magasin. 

Superstjernen Sandra Bullock har valgt at sætte karrieren på standby. Hun følger sig simpelthen slidt op.
Superstjernen Sandra Bullock har valgt at sætte karrieren på standby. Hun følger sig simpelthen slidt op.Tom Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Sandra Bullock fortæller også, at hun ingen ide har om, hvor lang tid, der vil gå, inden hun  er tilbage.

- Jeg vil ikke følge andre tidsplaner end min egen, siger hun. 

Hendes mange fans behøver dog alligevel ikke vente voldsomt længe, før hun igen toner frem på lærredet i en ny film.

Sandra Bullock spiller nemlig med i filmen 'Bullet Train', der er instrueret af David Leitch, og som først får premiere den 5. august. 

Del din kommentar