Fundet død i sit hjem

Den indiske skuespiller Sushant Singh Rajput er død. Han blev 34 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bollywood-stjernen Sushant Singh Rajput blev af politiet fundet død i sit hjem i Mumbai.

Han blev 34 år gammel, skriver People.

Artiklen fortsætter efter videoen

Dødsfaldet er sidenhen blevet bekræftet af repræsentanter for skuespilleren, der også har haft roller i Hollywood-film.

– Det smerter os at dele, at Sushant Singh Rajput ikke er hos os længere. Vi anmoder hans fans om at bevare ham i jeres tanker og fejre hans liv og hans arbejde, som I altid har gjort, lød det i den skrevne bekræftelse.

Én af skuespillerens sidste præstationer var i Netflix-filmen Drive.

Kendisser verden over har sørget over skuespillerens død. Heriblandt hans kollega Priyanka Chopra, der er overrasket over dødsfaldet. Dernæst håber hun, at han har fundet fred, skriver hun.

Også Indiens premiereminister Narenda Modi har kommenteret dødsfaldet.

Sushant Singh Rajput… en lysende ung skuespiller er gået bort alt for tidligt. Han excellerede inden for TV og film. Hans fremgang i underholdningsbranchen inspirerede mange og han efterlader sig et utal af mindeværdige optrædener,” skriver Narenda Modi på Twitter.

Sushant Singh Rajput startede sin karriere som tv-stjerne, siden fik han dog sit filmiske gennembrud i Bollywood-filmen Kai Po Che fra 2013.

Flere medier skriver, at skuespilleren er død som følge af et selvmord.

Søg hjælp

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

Kilde: Livslinien, Efterladte.dk

null
Powered by Labrador CMS