Gæst til Martins DJ-koncert mistænkt for at være smittet

Alle, der var til stede ved koncerten, opfordres til at blive testet for coronavirus onsdag og fredag

Martin Jensen var DJ ved koncerten.
Udgivet Opdateret

Rettelse: Der er alene tale om, at gæsten er mistænkt for at være smittet.

En person, der var til stede ved DJ Martin Jensens koncert i Aalborg Kongres og Kultur Center lørdag, er testet positiv for coronavirus.

Man mistænker, at der er tale om den nye variant, Omikron.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge B.T. og TV 2 Nord har Aalborg Kongres og Kultur Center sendt en mail til alle, der deltog i koncerten, med besked om, at en person, der var til stede ved koncerten, er testet positiv for Omikron.

Styrelsen for Patientsikkerhed siger dog, at det ikke er endeligt bekræftet, at der er tale om smitte med Omikron.

Aalborg Kongres og Kultur Center har opfordret alle, der var til koncerten, til at lade sig teste onsdag og fredag.

Powered by Labrador CMS