Gafler glansrolle
Annette Heick får en bærende rolle musicalopsætningen af 'Billy Elliot' i Operaen
Det er Annette Heick, som skal lære Billy Elliot at sætte hæl og tå korrekt.
Den 52-årige entertainer skal skildre danselæreren Mrs. Wilkinson i Det Kongelige Teaters musicalopsætning af filmen 'Billy Elliot' i Operaen til vinter.
Det annoncerer Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.
Går til boksning
Musicalen handler om 11-årige Billy, der går til boksning, som der er tradition for i familien Elliot. I boksehallen rykker byens balletklasse ind, og en af pigerne udfordrer Billy Elliot til at være med.
Til kamp for at dyrke dansen
Han bliver så glad for det, men må igennem en ihærdig kamp for at få lov til at dyrke dansen. Heldigvis støttes han af danselæreren, som altså spilles af Annette Heick.
De spiller også med
I de øvrige bærende roller ses blandt andre den 78-årige skuespiller Anne Marie Helger og Mads Rømer Brolin-Tani, der senest kunne ses i DR-dramaet "Huset".
Også tv-vært og skuespiller Christopher Læssø og den forhenværende balletdanser Alban Lendorf er på rollelisten.
Musik af Elton John
Meget af musikken er skrevet af Elton John.
'Billy Elliot - the musical' får premiere på Operaens Store Scene 21. november 2024, og spiller frem til 12. januar 2025.