Går amok i restaurant

Den 64-årige Grease-skuespiller blev anholdt for at forstyrre offentligheden

Det er ikke første gang han bliver anklaget for at have opført sig sådan i offentligheden.
Det er ikke første gang han bliver anklaget for at have opført sig sådan i offentligheden.
Udgivet Opdateret

Det var en noget bemærkelsesværdig opførsel, som fik politiet til at anholde den 64-årige Grease-skuespiller Eddie Deezen.

Det skriver Daily Mail.

En patrulje blev kaldt ud til en restaurant med meldingen, at en mand forstyrrede ro og orden.

Og her traf de skuespilleren. Da betjentene ville tale med ham, begyndte han blandt andet at kaste tallerkner efter dem, skriver mediet.

Situationen udspillede sig på en restaurant i LaVale i delstaten Maryland.

Sket før

I et forsøg på at undgå at blive anholdt, gemte han sig angiveligt også bag en kvinde i en bås, lyder det.

Det er ikke første gang han er blevet sigtet for at have opført sig uhensigtsmæssigt, han er tidligere blevet anklaget for at have chikaneret en tjener.

Ifølge vidner blev han anholdt og trukket ud af restauranten i bar overkrop.

I filmen Grease spillede han sammen med Olivia Newton-John og og John Travolta, hvor Deezen har rollen som nørden Eugene.

Powered by Labrador CMS