Går hver til sit

Tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen og hendes mand, Marco Loughran, går fra hinanden, fortæller hun på Instagram. De har to børn sammen

Udgivet Opdateret

Efter fem års ægteskab skal Jeanette Ottesen og Marco Loughran skilles.

Det skriver den tidligere elitesvømmer i et opslag på Instagram.

Jeanette Ottesen og Marco Loughran har været gift siden 2017 og har to børn sammen. Han har ligesom hende været professionel svømmer.

Arbejder som coach

- Nogle gange forløber livet ikke, som man havde drømt om. Marco og jeg skal skilles, da vi ikke længere deler de samme værdier og ønsker til dét at være i et ægteskab, skriver Jeanette Ottesen.

- Det er selvsagt et voldsomt sted at være, særligt som nybagt mor, og lige nu er mit fokus på mine børns og min trivsel - og samtidig betyder det meget for mig også at fortsætte med at være der for mine klienter.

34-årige Jeanette Ottesen, der i dag arbejder som coach, har repræsenteret Danmark ved OL fem gange.

53 medaljer

 Første gang var som 16-årig ved OL i Athen, som fandt sted i 2004. 

Senest deltog hun ved OL i Tokyo i 2021.

Herefter meddelte, at hun indstillede sin karriere som svømmer.

Jeanette Ottesen er med 53 medaljer fra EM, VM og OL den mest vindende danske svømmer nogensinde.

Har været gift før

Også Marco Loughran, der er brite, har deltaget i OL som svømmer.

Jeanette Ottesen har været gift én gang tidligere. Det var fra 2011 til 2014, hvor hun var gift med ungdomskæresten Bobby William Gray.

Jeanette Ottesen og Marco Loughran har været gift siden 2017. (Arkivfoto)
Jeanette Ottesen og Marco Loughran har været gift siden 2017. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS