Går i Streisands fodspor

Tammi Øst skal spille den ikoniske rolle som Norma Desmond i "Sunset Boulevard", når Den Jyske Opera opfører musicalen i Musikhuset Aarhus

Offentliggjort Sidst opdateret

Musicalen "Sunset Boulevard" bliver nu opsat i en storslået symfonisk version, når Den Jyske Opera opfører den i Musikhuset Aarhus.

Den ikoniske musical, som er baseret på Billy Wilders film af samme navn, får premiere den 12. august i smilets by med et af dansk scenekunsts mest erfarne navne.

Spiller Norma Desmond

Tammi Øst indtager nemlig hovedrollen som Norma Desmond. En rolle, som i tidligere versioner er blevet spillet af Oscar-vinderen Barbra Streisand og af Hollywood-stjerner som Glenn Close og Gloria Swanson.

- "Sunset Boulevard" er et interessant værk, og det virkede bare fuldstændig rigtigt denne gang. Det er en skøn mulighed at være Norma Desmond. Hun er en kvinde med en historie - hun er ikke ung og uprøvet, siger 63-årige Tammi Øst i en pressemeddelelse. 

Mord i Hollywood

"Sunset Boulevard" handler om kærlighed, jalousi og mord i Hollywoods forgangne og glamourøse guldalder. Den tager sit afsæt, da den mislykkede manuskriptforfatter Joe Gillis fortrylles af den sky og glemte diva Norma Desmond, som havde sin storhedstid i stumfilms-æraen.

Musicalens musik er komponeret af Andrew Lloyd Webber og rummer numre som "As If We Never Said Goodbye" og "New Ways to Dream".

Gennem tiden har Tammi Øst modtaget en lang række anerkendelser. Foruden tre reumertpriser for Bedste Kvindelige Hovedrolle er hun endnu den eneste skuespiller, der to gange har modtaget Teaterpokalen, som Foreningen Danske Teaterjournalister uddeler.
Gennem tiden har Tammi Øst modtaget en lang række anerkendelser. Foruden tre reumertpriser for Bedste Kvindelige Hovedrolle er hun endnu den eneste skuespiller, der to gange har modtaget Teaterpokalen, som Foreningen Danske Teaterjournalister uddeler.
Powered by Labrador CMS