Geggo: Det føles helt naturligt at være mor

17 dage efter fødslen har Geggo gjort status over sit nye liv. Foto: Facebook
Offentliggjort Sidst opdateret

Nu har Geggo været mor i 18 dage – og hun beskriver det som det mest naturlige i verden

Den 5. februar blev Geggo mor til Alba. Nu er den lille pige blevet 18 dage gammel – og Geggo har skrevet et blogindlæg om sin nye rolle.

Jeg bruger enormt meget tid på at kigge på hende, sådan lidt besat-stirre på hende til tider egentlig, kysse hendes lille fine mund, græde over hvor højt jeg elsker hende, og selvfølgelig give hende mad osv.

Geggo skriver, at hun havde en forestilling om, at den første tid skulle gå med at vænne sig til den nye tilværelse og det lille nye væsen. Men sådan gik det ikke helt:

ALDRIG har noget føltes mere naturligt end det her. Fra det øjeblik jeg fik hende op på maven var jeg MOR. Det var som om noget forandrede sig i mig, og jeg blev straks mere harmonisk, balanceret og i respekt for mig selv og også mit og Cengiz’ forhold.

Forholdet til Cengiz er blevet stærkere

Forholdet til Cengiz fylder også meget i indlægget. Geggo fortæller, at han har været helt eminent under hele graviditeten, og han var en god støtte under fødslen.

Hans stemme var det eneste der fik mig til at kunne holde ud da veerne var aller-værst. Jeg havde veer i 25 timer, men fra vi ankom til hospitalet til Alba var ude gik der kun 2,5 time – dvs. jeg har haft en ret hård sidste “åbnings-fase” med meget hyppige og hårde veer.

Fødslen blev også, som Geggo gerne ville have den. Hun fik ingen anden smertelindring end at sidde i badekar:

I der har født ved det godt – man føler hele verden kan komme an efter en fødsel! Jeg lever stadig højt på det, og føler mig som en verdens-kvinde. Batman og Superman – go home. I gave birth!

Kan slet ikke få armene ned

Geggo skriver, at hun allerede har planlagt flere blogindlæg – en fødselsberetning, et om Cengiz som far, et om Linse som mormor og Mopper som oldemor og et om amning.

Hun skriver også, at hun slet ikke kan få armene ned over, at hun nu er blevet mor.

Og nu er hun her. Den lille skønhed. Og hold op hvor havde i ret i at man ikke kan beskrive den kærlighed der følger med, før man har følt den. Det er ubeskriveligt fantastisk at blive mor – og jeg elsker hvert øjeblik. Jeg er allerede mor med stort M, og jeg kan slet ikke få armene ned over at hun har beriget vores liv med sin tilstedeværelse.

Powered by Labrador CMS