Geggo: Dybt taknemmelig for at kunne amme

For Geggo er der ikke meget, der er tabu-belagt. Heller ikke amning, som hun åbent fortæller om i et nyt blogindlæg

Da Geggo blev gravid, var en tankerne, om hun ville være i stand til at amme. De tanker har hun skrevet et blogindlæg om. Mange af tankerne gik på, om hendes bryster var i stand til at producere mælk – fordi hun har implantater i.

(…) når man er opereret dér er der en relativt stor chance for at mælke-kirtlerne er skåret over, og man derfor ikke er istand til at amme sit barn. Samtidig er det også uvist om man kan amme når man bare har gennemgået en brystforstørrende operation, skåret i brystvorten eller ej, og derfor var der altså dobbelt-chance for at jeg ikke kunne amme.

Geggo skriver, at hun havde tre ønsker i forbindelse med fødslen af Alba:

Jeg havde 3 ønsker til at føde mit barn: Jeg ville gerne føde naturligt. Jeg ville gerne føde uden smertestillende og jeg ville gerne kunne amme hende fuldt ud.

Elsker at amme

Heldigvis blev Geggos bekymringer gjort til skamme, for hun er fuldt ud i stand til at amme lille Alba. Som de fleste andre nye mødre ved, så er amning dog ikke helt smertefrit i starten

Efter en lille uge havde jeg da også åbne sår på begge to, og fældede nærmest en lille tåre hver gang jeg lagde hende til – men min svigermor som er en dygtig sygeplejerske, rådede mig til at holde ud, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det, for nu hvor baby A er 3 uger gammel, er det NÆSTEN hærdet, og jeg kan glad og lykkelig amme min datter.

Selvom “en god mor ikke sidder i babserne”, som Geggo skriver, at hun meget glad for, at amningen kan lade sig gøre.

Jeg er bare rent personligt rigtig, RIGTIG glad for at jeg kan. Det lyder måske åndssvagt for nogle, men for mig var det en drøm at kunne amme. Selvom de laver modermælks-erstatning rigtig godt nu til dags (tror jeg), så har jeg bare en idé om at det er sundest for hende med min mælk. Og så elsker jeg at amme, det er så HYGGELIGT.