Geggo: Her er min hemmelighed
Geggo og kæresten Cengiz åbner en skønhedssalon
Der er lidt lang næse til de, der håbede på et bryllup mellem Geggo og Cengiz. Nu afslører Geggo, hvad hendes hemmelighed er:
Nu kan vi endelig løfte sløret for det vi har gået og holdt hemmeligt så længe! Ihhh jeg har været så spændt på hvornår det passede med det skulle afsløres. Vi (Cengiz og jeg) åbner simpelthen en super smuk skønheds-salon med beliggenhed på Amagerbrogade. skriver Geggo på sin blog.
Geggo regner med at salonen kan åbne 1. juni, og hun søger derfor ansatte, der kan klare alt fra hår-extensions til akryl-negle og øjenvippe-extensions.
Det er jo en kæmpe drøm der går i opfyldelse, det er fantastisk at jeg kan være selvstændig, med egen skønheds-salon, og samtidig være mor på fuldtid. Jeg er simpelthen så lykkelig! slutter hun.