Ghita Nørby fejret med sjov og ballade

Kendte gæster strømmede til 'Matador'-skuespillerens 90-års fødselsdag. Se billederne herunder

Offentliggjort Sidst opdateret

Ghita Nørby var lørdag midtpunkt for en storslået fejring på 'Havarthigaarden' i Holte, hvor hun markerede sin 90-års fødselsdag omgivet af venner, familie og kollegaer.

Så meget kærlighed

- Det har jeg glædet mig til. Det føles helt fantastisk vidunderligt at modtage så meget kærlighed, sagde Ghita Nørby, da hun ankom til festlokalerne i Nordsjælland.

Var rørt

Ghita Nørby, der er en af Danmarks mest elskede skuespillere, var rørt over dagens mange varme hilsener.

Fyldt med glæde

- Jeg er dybt taknemmelig og fyldt med glæde. Der har været sjov og ballade og vidunderligt, lød det fra fødselaren. 

Kendte gæster

Af de 118 gæster, der deltog, var der mange kendte ansigter - herunder Søren Østergaard, Michael Meyerheim, Clement Kjersgaard, Sonja Oppenhagen og Preben Kristensen.

Sidstenævnte er blevet nær ven med hende i tidens løb.

Min yndlingsfilm

- Når vi taler om Ghita, så tænker jeg på ’Baronessen fra Benzintanken’ (dansk komedie fra 1960, red.). Det er selvfølgelig min yndlingsfilm, og vi skal se den igen i aften, sagde 'Linje 3'eren'. 

Ghita Nørby blev overdænget med smukke blomster på sin fødselsdag.

Har tre børnebørn

Hendes eneste søn, 60-årige Giacomo Campeotto, deltog også sammen med sin færøske kæreste og deres lille søn Einar på tre år. I forvejen har han to andre børn fra et tidligere forhold, så Ghita Nørby er altså farmor til tre.

Se deltagerne herunder:

Ghita Nørbys 'Matador'-kollega Sonja Oppenhagen blev flankeret af 'Linje 3'eren Preben Kristensen og Søren Hedegaard.
Søren Østergaard stillede i sommerens løb Zirkus Nemo til rådighed for en optræden med Ghita Nørby og Hannibal i Charlottenlund.
Også Michael Meyerheim hører til vennekredsen omkring Ghita Nørby.
Clement Kjersgaard ankom sammen med sønnen Konrad, der bar en stor buket.
Ghitas søn, Giacomo Campeotto med sin færøske kæreste og deres fælles barn Einar på tre år.
Stuntman Lasse Spang Olsen overraskede fødselaren med flere sjove billeder fra filmoptagelser.
Jim Lyngvild og Morten Poulsen glæder sig til at vise Ghita Nørby deres nyerhvervede Sostrup Slot.
Skuespilleren Charlotte Fich og instruktør Per Fly.
Filminstruktør Kasper Rostrup, 84, og hustru Kirsten Schrøder.
Tidligere nyhedsvært Georg Metz.
Powered by Labrador CMS