Gik omkuld i brudekjolen

Stine og Niels fra 'Landmand søger kærlighed' er blevet gift

Udgivet Opdateret

De blev ført sammen af Lene Beier i det populære TV2-program 'Landmand søger kærlighed' i 2020.

Lørdag blev Stine Marthine Pedersen og Niels Pors gift i deres egen have.

Det fortæller hun i en 'story' på Instagram.

-Lørdag var alt det, vi havde ønsket os. Og meget mere på en måde. Det var virkelig en dejlig dag, siger Stine Marthine Pedersen.

Startede i medvind

Hun fortæller også, at bryllupsgæsterne havde lidt svært ved at høre selve ceremonien på grund af kraftig blæst.

- Men Niels og jeg havde vinden i ryggen. Vi startede vores ægteskab i medvind. Det kan kun blive godt, forklarer Stine Marthine Pedersen.

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors mødte hianden via 'Landmand søger Kærlighed' i 2020. Lørdag blev gift hjemme i deres egen have.
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors mødte hianden via 'Landmand søger Kærlighed' i 2020. Lørdag blev gift hjemme i deres egen have.

Hun røber også, at Lene Beier var blandt gæsterne, og at hun faktisk bidrog med det praktiske ved blandt andet at tage imod blomster. 

Vågnede i brudekjolen

Og så afslører Stine Marthine Pedersen desuden, at bryllupsfesten sluttede ret brat for hende omkring klokken 2 om natten, hvor hun gik omkuld i sin seng.

- Så vågnede jeg klokken 7 morgenen efter. Stadigvæk i brudekjole, siger hun med et lille grin, inden hun slutter af med at konstatere, at det var en helt vild god aften.

Stine Marthine Pedersen har i øvrigt også delt et foto af sig selv og sin mand på Instagram fra den store dag.   

Powered by Labrador CMS