Glad for at hun ikke døde midt i Far til fire

Vi kender hende fra satiregruppen Rytteriet, hvor hun spiller den grådlabile og selvoptagede mor til Trine eller Rita, der altid siger: “Jeg går lige ud og skider – er der nogen, der skal have noget med?”.

Som ung var hun med i en teatergruppe, hvor hun i rollen som cirkusdirektør viste handicappede frem bag et klæde.

Og når Bodil Jørgensen i dag taler om den traktorulykke, som i 2014 var ved at koste hende livet under indspilningerne til “Far til fires vilde ferie”, bemærker hun, at det var heldigt, at hun ikke skulle dø på en Far til fire-film.

Det sjoveste er det tragikomiske

Humor har altid løbet som en pulserende åre i skuespiller Bodil Jørgensen, som onsdag den 3. marts fylder 60 år.

– Jeg synes, det allersjoveste ved at bruge humoren er det tragikomiske. Vi ved alle sammen godt, at vi skal dø til sidst. Men det er, som om at tiden står lidt stille, når man griner eller græder sammen.

– Det er det, vi kan som mennesker. Vi kan dele nogle lidt større øjeblikke, som jeg gerne vil være med til at lave, siger hun.

Rødhåret og platfodet

I Bodil Jørgensens barndomshjem i den sydjyske by Vejen fyldte humoren også meget.

Hun voksede op som den midterste af tre søskende. Hun var rødhåret og platfodet, og det blev som regel Bodil Jørgensens opgave at lave lidt fis og ballade.

Sammen med sine fætre opfandt hun et volapyksprog, og Bodil Jørgensen spejlede sig meget i sin far, som var lidt af en original i den lille stationsby.

Han arbejdede som lærer på den lokale folkeskole, og når han underviste i tysk, kunne han finde på at tage sine strømper og sko af og tage fodbad i klasselokalets håndvask, mens han forklarede på tysk, hvad han gjorde.

– Min far underholdt også gerne til lærerfester, hvor nogen skulle hænges ud, og han var god til at skrive små scener. Og jeg synes, det hele var så sjovt, fortæller Bodil Jørgensen.

Tiltrukket af kunstnere

I Vejen kom der også ofte kunstnere forbi det lokale museum, som lå på samme gade som Bodil Jørgensens barndomshjem.

– Det havde en stor tiltrækningskraft på mig. Jeg var i det hele taget meget optaget af at flytte virkeligheden et andet sted hen, end der hvor jeg var, fortæller hun.

Efter folkeskolen kom Bodil Jørgensen på Kolding Gymnasium, hvor hun med egne ord spillede med i nogle “ret crazy” gymnasierevyer.

Hun fik blandt andet rollen som en stuepige, der gik rundt med kunstskøjter på og støvede af.

– Jeg var også med i en forestilling af Bertolt Brecht, hvor jeg spillede gangster, og jeg var den første, der skulle sige noget. Jeg glemmer aldrig følelsen af at stå der bag tæppet.

– Publikum kom myldrende ind i salen, og pludselig forstummede al mumlen, og der blev fuldstændig stille. Og wuuuf – så gik tæppet fra, lyset gik op, og historien kunne begynde.

– Det øjeblik var så nervepirrende, men også fuldstændig magisk, fortæller hun.

Aarhus Krykensemble

I sit sabbatår efter gymnasiet rejste Bodil Jørgensen til den engelske by Cambridge, hvor hun læste Shakespeare for første gang, og da hun kom hjem, begyndte hun at studere engelsk litteratur på Aarhus Universitet.

Sideløbende fik hun job som handicaphjælper for en kvinde, der hed Lone.

Lone havde en lille teatergruppe sammen med en kvinde, der havde muskelsvind, og en pianist, der var spastiker.

De kaldte sig Aarhus Krykensemble.

Bodil Jørgensen blev indlemmet i teatergruppen, og de lavede en forestilling under navnet Cirkus Fantaspastisk.

– Jeg kan huske, at jeg spillede en cirkusdirektør, som viste de her spassere frem bag nogle forhæng. Så kunne man komme og kigge på dem og røre ved dem. Det var meget provokerende. Nogle fra publikum gik i raseri, andre græd, og nogle var ved at dø af grin.

– Der tænkte jeg første gang: “Det her er en fantastisk platform. Her vil jeg gerne stå”, fortæller hun.

Mere end tre årtier senere

Så Bodil Jørgensen søgte ind på Statens Teaterskole i København, hvorfra hun blev færdiguddannet i 1990.

Siden har hun i mere end tre årtier haft et hav af roller på film, tv og teatret.

Selv fremhæver hun rollen som Karen i Lars von Triers dogmefilm “Idioterne” som et højdepunkt.

Derudover nævner hun årene som fastansat på Det Kongelige Teater som en god læretid, og hun holdt også meget af årene, hvor hun sammen med sin første mand, Henrik Sartou, lavede forestillinger på blandt andet Betty Nansen Teatret.

Flere højdepunkter

I de senere år har rollen som fru Andersen i TV2’s “Badehotellet” været et højdepunkt – på linje med rollen som den mystiske mormor i DR’s julekalender “Julefeber” fra 2020.

Og så er der Rytteriet, hvor Bodil Jørgensen i otte år har lavet satire til radio og tv med kollegerne Rasmus Botoft og Martin Buch, som hun kalder “sine sjove fætre”.

Ligesom med Krykensemblet i Aarhus er hun tiltrukket af det absurde og provokerende, fordi det både får publikum til at grine og måske også tænke sig om en ekstra gang.

– Det er, som Rasmus Botoft siger: “Vi skal helt ind i sindet”. Hvis man skal vække noget i publikum eller få dem til at se et andet sted hen, så skal man røre dem. Og sparke til noget. Man behøver ikke at sparke dem i leveren eller i skridtet, men der skal noget til.

– Det er den mulighed, man har på den platform, som jeg holder rigtig meget af, siger hun.

Samtidig synes Bodil Jørgensen, at humoren kan binde os sammen.

– Rytteriet er en absurd form for humor, men den er ikke elitær. Det viser sig jo, at rigtig mange mennesker siger: “Jeg skal lige ud og skide – er der nogen, der skal have noget med?”. Den sætning kan folk huske, når jeg kommer rundt i landet.

– På den måde er der meget, vi deler som mennesker. Også absurditeten ved livet, siger hun.

Kollega brækkede ryggen

Når Bodil Jørgensen bliver spurgt til karrierens sværeste perioder, nævner hun rækken af ulykker, som hun har været ude for.

I 1988 var hun som 27-årig involveret i den såkaldte Sorø-togulykke, og i 2012 stod hun på scenen på Det Kongelige Teater, da en tonstung scenevæg væltede ned over hendes kollega Søren Sætter-Lassen, der brækkede ryggen.

Det fik Bodil Jørgensen til at sige op på Det Kongelige Teater i protest mod den dårlige sikkerhed.

I 2014 blev hun selv alvorligt kvæstet, da hun faldt ned fra en traktor og efterfølgende blev ramt af den under indspilningen af “Far til fires vilde ferie”.

Hun brækkede adskillige ribben, begge lunger klappede sammen, og hun lå efterfølgende i koma i flere dage.

– Den ulykke havde jeg gerne været foruden. Det var hårdt for min familie og for mig.

– Jeg havde jo ikke opdaget det selv, hvis jeg var død af det. Men det havde været en lidt ærgerlig dødsårsag. Altså, død på en Far til fire-film? Det er da et træls endeligt, siger hun.

Bodil Jørgensen kom sig og er fuldstændig mobil i dag.

Er med på mere

På trods af ulykkerne har Bodil Jørgensen aldrig tænkt, at hun ville stoppe som skuespiller. Hun har aldrig været træt af sit arbejde.

I den kommende tid skal hun blandt andet indspille anden del af Anders Refns “De forbandede år” og “Hvidstengruppen 2”.

Kalenderen er godt fyldt op, men på et tidspunkt drømmer den 60-årige skuespillerinde om at drosle lidt ned.

– Lige nu bor vi i et rækkehus, men vi har for nylig købt et lille sted ude på landet. I huset boede en dame, til hun var 95. Hendes fine gamle udskårne spadserestok var det eneste, der stod tilbage, da vi overtog det.

– Den håber jeg, at jeg kan overtage. Så vil jeg bruge den til at true folk med eller gå en tur op på en gravhøj. Og så have besøg af mine børn så meget som muligt, siger Bodil Jørgensen.

Skuespillerinden er gift med filmfotograf Morten Søborg og har tre børn.

• Kronprinsessen: Det var bare så flovt
• -Glemte vi var på live