Glæd dig: Se første scene fra Dræberne fra Nibe

Publikum kan godt begynde at glæde sig til én af næste års mest imødesete danske film. Nu kan du se første scene fra Dræberne fra Nibe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu offentliggør Miso Film og Nordisk Film Distribution første klip fra Ole Bornedals “Dræberne fra Nibe”. Det betyder du allerede nu kan se første scene fra Dræberne fra Nibe.

Ulrich Thomsen og Nicolas Bros spiller to jyske håndværkere.

De er på besøg hos en lettere lurvet advokat (Ole Thestrup) og må se i øjnene, at det er en dyr fornøjelse at blive skilt.

Når en lejemorder er billigere end skilsmisse

De to jyske håndværkere og venner Ib og Edward er kørt sur i deres livløse ægteskaber med konerne Gritt og Ingrid, og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt.

Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med dem.

Men de har undervurderet Gritt og Ingrid, og det bliver starten på en vanvittig rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk selv får en lejemorder på nakken.

Stjernecast

Filmens hovedroller spilles af en række af Danmarks bedste skuespillere – heriblandt tre af dette års Robert vindere. Ulrich Thomsen og Nicolas Bro har rollerne som Edward og Ib, og Lene Maria Christensen og Mia Lyhne er deres snarrådige ægtefæller.

De får selskab af blandt andre Søren Malling, Birthe Neumann, Elsebeth Steentoft, Ole Thestrup og Jens Andersen.

Desuden ses britiske Gwen Taylor og polske Marcin Dorociński i rollerne som filmens lejemordere.

Bornedals ottende spillefilm

Dræberne fra Nibe er Ole Bornedals ottende spillefilm og hans første komedie til dato.

Se første scene fra Dræberne fra Nibe i klippet nedenunder…

Powered by Labrador CMS