Grand Prix: Gamblerne tror på Anja Nissen

En jævn strøm af indskud på Anja Nissen har fået NordicBet til at nedjustere oddset for dansk avancement til Eurovision-finalen. Danskeren er nu blandt de absolutte favoritter i semifinalen på torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danske Grand Prix-fans har ikke haft meget at juble over de seneste to år.

Hverken Anti Social Media eller Lighthouse X formåede at klemme sig gennem nåleøjet til Eurovision-finalen.

I år lykkes det for Danmark

At dømme efter bookmakernes forudsigelser er der imidlertid lys forude.

NordicBet betaler nemlig blot pengene 1,18 gange igen, hvis Anja Nissen kvalificerer sig til finalen med sangen “Where I am”.

Kigger man på de øvrige deltagere i torsdagens semifinale, er det kun Bulgarien, Rumænien og Estland, som spås bedre chancer.

– Oddset for, at Anja Nissen kvalificerer sig til finalen, startede i 1,60, men er nu nede i 1,18, fordi vi har modtaget så mange indskud. Og jeg kan godt forstå, at folk tror på hende. Hun har modtaget stor ros for sit sceneshow, og stiller med en sang af internationalt format, siger NordicBets pressechef Thomas Holm i en pressemeddelelse.

Oddset for Anja Nissen som samlet vinder af Eurovision 2017 står i øjeblikket i 35 gange pengene.

Kvalificerer Danmark sig til Eurovision-finalen 2017?

Ja 1,18
Nej 4,25

Hvilket land vinder semifinale 2, torsdag aften?

Bulgarien 1,70
Danmark 5
Rumænien 6
Holland 7
Estland 11
Israel 12
Ungarn 15
Makedonien 25
Serbien 35
Østrig 40
Hviderusland 40
Norge 40
Kroatien 50
Irland 50
Schweiz 60
Malta 100
Litauen 150
San Marino 150

Powered by Labrador CMS