Grandprix-værter: Det betyder folkefesten for os
For årets melodigrandprix-værter betyder det årlige arrangement noget meget forskelligt. Dog kan de blive enige om, at det er en folkefest.
Det bliver en stor opgave for værtsparret Hella Joof og Rasmus Bjerg at få det danske melodigrandprix til at løbe af stablen lørdag aften.
Fredag blev det meldt ud, at det store show i Royal Arena i København bliver afviklet uden publikum på grund af risikoen for spredning af coronavirus.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det har betydet, at værtsparret i sidste øjeblik har været nødt til at rette manuskriptet til og tilpasse showet til de nye omstændigheder.
Men det er langt fra den eneste udfordring, der er ved at være vært for et kæmpe show som Dansk Melodi Grand Prix, fortæller Hella Joof.
Må ikke gakke ud
Helt overordnet bliver opgaven for hende og Rasmus Bjerg, at de for alt i verden ikke må gakke for meget ud på scenen, så de kommer til at stjæle fokus fra de ti artister.
– Vores opgave er at få showet til at løbe af stablen så rart som muligt og lave god stemning. Men vi skal ikke stå og cracke jokes, for det er ikke vores show. Vi skal ikke shine, vi skal facilitere, og det skal vi huske.
Samtidig synes Hella Joof, at de som værter skylder deltagerne og seerne ikke at gakke for meget ud eller være ironiske.
– Med sådan et værtsjob her er man i servicebranchen. Man skal servicere nogle andre. Det er artisterne, det handler om, så vi skal gøde jorden og rulle den røde løber ud for dem, og seerne skal have åbnet deres hjerter, når de ser showet.
– Så alt, hvad der hedder ironi, skal man også holde sig fra. Det går ikke, hvis seerne får den mindste fornemmelse af, at man lægger afstand til projektet, siger hun.
Ikke den store fan
Personligt har Hella Joof aldrig været typen, der har siddet “med stemmeseddel og fjerboa” og set melodigrandprixet hvert år.
Men hun kan godt lide, at sangkonkurrencen kan samle hele Danmark foran fjernsynet, og hun håber, at der kan komme mere status over grandprixet.
– Da jeg var ung, var grandprixet det mest åndede. Det var ikke noget, man så. På et tidspunkt kom der er modbølge, hvor det blev kitsch at se grandprix, og mange så det med en ironisk distance. Men jeg synes, det ville være dejligt, hvis vi kom væk fra det. Vi skal mene det, siger hun.
Grandprix-fan kan man dog sagtens sige om Hella Joofs medvært Rasmus Bjerg. Han sad klinet til skærmen, når det var tid for Dansk Melodi Grand Prix, derfor tøvede han ikke med at sige ja, da han blev tilbudt at stå i spidsen for det store show.
– Jeg har ikke haft nogen betænkeligheder ved det, fordi jeg tog mine barnlige øjne på det. Da 12-årige Rasmus sad foran fjernsynet og så Stig Rossen springe rundt på scenen i 1988, var der ikke noget større.
– Jeg kan godt lide, at udgangspunktet for grandprixet er at gøre det til en folkefest, og at så mange af sangene er på dansk. Det er de elementer, jeg husker, fra jeg var lille, fortæller han.
Et særligt grandprix-minde
I dag husker han især duoen Kirsten og Søren, bestående af Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard, som i midten af 80’erne optrådte med grandprixhits som Det’ lige det og Sku’ du spørg’ fra no’en.
Men allerstærkest står mindet om Stig Rossen, som i 1988 kom springende i en vejrmølle ind på scenen og optrådte med “Vi danser rock og rul”.
Den 14 år ældre Stig Rossen er ligesom Rasmus Bjerg opvokset i Kolding, og de har spillet teater i samme amatørteaterforening.
– Men lige pludselig stak det jo af for Stig. Han kom til London og blev uddannet skuespiller og blev en stjerne på teatret. Han blev til noget, og så var han samtidig med i grandprixet!
– I tiden deromkring skulle vi lave en revy med amatørteatret, og der blev det besluttet, at jeg skulle synge Vi danser rock og rul, som Stig havde optrådt med i fjernsynet, og så fik jeg lov til at låne Stigs originale skjorte – som hans mor i øvrigt havde syet til ham – og så havde lille Rasmus den på.
– Skjorten var hvid med en sort krave med prikker på, og den var meget stram og kortærmet til Stig, men meget stor og langærmet til mig. Men det var den RIGTIGE. Det var satme stort, siger Rasmus Bjerg.