Gråsten Slot: Derfor er det dronningens ferieparadis
I mange år har Gråsten Slot været en fast del af dronningen sommerferieprogram.
Gråsten Slot er Dronning Margrethes sommerferieparadis. Det er ikke uden grund, at slottet, der har været i den nuværende royale familes eje siden 1935, er en skattet del af regentens ejendomme.
En del af det skyldes Margrethes egne minder fra stedet. Retten til at bruge Gråsten Slot blev i 1935 overdraget til Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid, Margrethes forældre, og slottet har siden fungeret som sommerbolig for den kongelige familie.
De royale mødes og samles hver sommer, de der kan, om besiddelserne på det store, hvide slot. Historisk ankommer kronprinsfamilien i slutningen af juni, hvor efter dronningen og gemalen Prins Henrik er fulgt efter. I 2018 er dronningen siden Prins Henriks død draget alene til Gråsten.
En helt særlig have
Hvert år samles den royale familie altså på slotten i Gråsten, og det er en tradition, som Margrethe har videreført fra sin mor, Dronning Ingrid. De to aftalte aldrig, at traditionen skulle videreføres. Sådan blev det bare, har dronningen forklaret over for Billed-Bladet.
– Gråsten har også den særlige betydning, at ikke bare mine egne sønner, men mine søstre og deres børn er kommet på Gråsten igennem alle årene, og det er dér, disse fætre og kusiner har lært hinanden at kende. Så vi synes alle sammen, det er skønt at mødes på Gråsten, sagde Hendes Majestæt i 2012.
I galleriet til artiklen kan du se en række billeder af familien på slottet. Særligt haven på Gråsten Slot er noget ekstraordinært. Det skyldes blandt andet, at Dronning Ingrid var meget interesseret i blomster. Hun var personligt med til planlægningen af blomsterhaven helt frem til sin død i år 2000.
Gråsten Slotshave er en engelsk inspireret landskabshave
Gråsten Slot er ikke det første
Den tilhørende Gråsten Slotskirke i nordfløjen af Gråsten Slot er det eneste, som reelt står tilbage af Frederik Ahlefeldt og søns vældige barokslot fra 1600-tallet. Slottet nedbrændte i 1757 og er erstattet med det nuværende, der siden er blevet prydet med en skøn svømmepøl i baghaven.
Før Ahlefeldts besiddelse var første Gråsten Slot. Det var et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet – nedbrændt i 1603. I tiden op til 1935 skiftede slottet hænder nogle gange, indtil 1920, da Staten overtog slottet, og det blev anvendt til blandt andet retslokale, bolig for dommer og politimester samt bibliotek.
I 1935 kom det i den royale families hænder for alvor, og det nyder Margrethe, børn og børnebørn nu godt af – og har gjort det i årevis.
Kilder: Visit Sønderborg, Kongehuset, Kongelige Slotte