Gravid Claudia Rex: - Jeg har været udfordret
Claudia Rex har kæmpet for at blive gravid, og nu er hun knap fire måneder henne med sit andet barn
Claudia Rex glæder sig til at blive mor for anden gang.
Sammen med sønnen, fireårige Zacharias kiggede hun forbi premieren på ’Cirkus Summarum’ torsdag eftermiddag i Ballerup.
Først og fremmest for at bakke op om farmand, Pelle Emil Hebsgaard, som spiller ’kommunemanden’ i arenaen.
Har været besværligt
- Jeg er snart fire måneder henne.
- Nu er jeg begyndt at få det bedre.
- Det har været en besværlig graviditet i starten, erkendte den 36-årige tidligere ’Vild med Dans’-darling.
Glædelig nyhed
- En typisk graviditet, der har været lidt udfordret, uddybede influenceren.
Hun delte den glædelige nyhed med sine 61.000 følgere på Instagram for en måneds tid siden.
Spontan abort
Her gjorde hun samtidig opmærksom på, at hun fik en spontan abort i december 2022.
- Det var en nyhed, som jeg var vildt ængstelig over at fortælle højt om, da vi mistede en anden (meget lille) babybule inden jul – ugen før 12-ugers scanningen, ugen inden juleaften, afslørede hun videre.
Claudia Rex og skuespillermanden Pelle Emil Rex Hebsgaard blev gift i 2018, og året efter blev de forældre til sønnen Zacharias.