Gravide Britney: Sex er fantastisk

Popikonet skal have sit tredje barn

Udgivet Opdateret

- Sex er fantastisk, når man er gravid.

Det mener sangerinden Britney Spears.

Og hun må vide, hvad hun taler om. For efter eget udsagn er hun både gravid, og der er i den grad gang i lagnerne hos den 40-årige kvinde, som gennem mange år har været så gruelig meget ondt igennem.

Masser af sex

I et alenlangt opslag på Instagram - hvor Britney Spears for en gangs skyld ikke er nøgen - beretter Britney, at hun for øjeblikket bruger tiden på at tænke, bruge så meget sminke hun vil, fordybe sig i bøger...Og så ellers dyrke den bedste sex nogensinde.

Britney Spears og Sam Asghari annoncerede deres forlovelse i november 2021. Samme år var hun officielt blevet fri af sit værgemål. (Arkivfoto).
Britney Spears og Sam Asghari annoncerede deres forlovelse i november 2021. Samme år var hun officielt blevet fri af sit værgemål. (Arkivfoto).

Britney skriver også på Instagram, at hun 'ikke er den skarpeste kniv i skuffen' .

Havde 17 biler

På instagram beretter popikonet også om, at hun kun var 16 år, da hun udgav sin første plade. Hun var kun 24 år, da hun blev gravid første gang.

- Jeg tænkte på det i går. Jeg var et barn som opdrog to børn og havde 17 biler holdende udenfor mit hus. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle spille spillet. 

Britney Spears har to børn og faderen til det kommende barn er fitnessmodellen Sam Asghari.

Han er 24 år.

Powered by Labrador CMS