Greve redder Halloween: Sådan fandt han 40.000 ukendte græskar

Ved hjælp af droner, kamera og billedanalyse har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) optalt de omkring 400.000 orangerøde græskar, som pryder markerne på Gyldensteen Gods på Nordfyn.

Det er højsæson lige nu for salget af græskar, som så til gengæld falder drastisk i værdi efter Halloween 31. oktober.

Derfor er det guld værd for græskaravler Frants Bernstorff-Gyldensteen at vide, at han roligt kan sælge de ekstra 40.000 græskar, som dronerne har vist, ligger derude.

– Vi er vældig glade for det her. Men det er stadigvæk work in progress. Det vi gerne vil er, at vi har et program på vores computere og kan gøre det selv. Lige nu er det et forsøgsprojekt, men det har gjort, at vi kunne planlægge vores salg meget bedre, siger han til Kendte.dk.

Udvikling af landbruget

For Frants Bernstorff-Gyldensteen handler projektet ikke alene om at få et større udbytte af sine afgrøder, men det handler også om at udvikle det landbrug, som han lever af.

– Vi er innovative og kører på hele tiden. Det er klart, at det er nemt at se alle de gule pletter fra luften end det er fra jorden. Jeg ringede ud på SDU på et tidspunkt og spurgte om de ikke kunne hjælpe mig. De fandt nogle penge til det og hjalp med projektet, siger greven til Kendte.dk.

Projektet er endnu et signal om den hast, hvormed det moderne landbrug bevæger sig mod brug af ny teknologi og automatisering.

– At tælle græskar med droner er ikke så svært. Andre ting er mere komplicerede og kræver, at droner, satellitter og markrobotter arbejder sammen, så man for eksempel kan så eller sprøjte markerne meget mere præcist, siger forsker i computervision, lektor Henrik Skov Midtiby fra SDU Dronecenter.

Nye projekter er igang

Efter succesen med græskarrene har forskerne nu rettet øjnene mod andre afgrøder på Gyldensteen Gods. Til formålet har de modtaget knap 15 millioner kroner i udviklingsmidler fra Miljø- og Fødevareministeriet til at optimere udbyttet af løg og korn.

Derudover er Gyldensteen Gods også med i et projekt, der hedder Square Meter Farming, hvor man ser på muligheden for at arbejde på mindre arealer end i dag.

– helt lavpraktisk flyder vi marksprøjten og ordner hele marken, men det ville være smartere, at man laver præcisionslandbrug. Man ville bruge færre sprøjtemidler – og der er jo god økonomi i for os, men det er jo også godt for miljøet, forklarer greve Frants Bernstorff-Gyldensteen til Kendte.dk.

En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viste i foråret, at landbruget kan opnå en gevinst på mellem 255 millioner og 1,2 milliarder kroner årligt ved at udnytte teknologier som droner og satellitfotos til præcisionslandbrug.