Gryden kom i kog med Shaka Loveless, Stine Bramsen og mange flere
Den årligt tilbagevendende begivenhed Musik i Gryden i Grindsted, fik dette år udsolgt før festivalen løb af stablen.
4500 billetter var der solgt, og fra lørdag morgen kom der nogen regn i Grindsted.
Men da publikum begyndte at gå ind, var solen kommet frem, og gryden kom for alvor i kog.
Shaka Loveless var den første på scenen, og fik publikum til at danse med på sangene. Efter Shaka Loveless var det Poul Krebs og Michael Falch (Krebs Falch), der i den grad fik gryden endnu mere i kog.
De blev afløst af Stine Bramsen der fyrede det ene hit efter det andet af fra scenen.
Dernæst var det Magtens Korridorer der fik gryden til at koge, Gnags blev næstsidste gruppe, og Peter AG var som sædvanlig langhåret og fløj rundt på scenen som han plejer. Kim Larsen lukkede og slukkede dette års Musik i Gryden.
Vores fotograf René Lind Gammelmark var klar med kameraet og du kan se hans mange billeder i galleriet øverst i artiklen…