Gustav Salinas: - Det kilder i maven
Realitystjernen afslører, at han er smaskforelsket
Gustav Salinas har igen fundet kærligheden.
Og han er smaskforelsket.
Det afslører realitystjernen selv i et opslag på Instagram.
Er faktisk forelsket
- Jeg kan hermed bekræfte, at ja, jeg har en kæreste, skriver Gustav i sit opslag og fortsætter:
- Jeg vil gerne fortælle jer lidt om det. Jeg er faktisk forelsket. Det kilder i maven, ligesom da man var teenager.
Han fortæller desuden, at der ikke er tale om et nyt bekendtskab, men at han faktisk har kendt sin nye kæreste i syv år.
Vil holde det privat
Endelig beder han sine følgere om at respektere, at han gerne vil holde sit kærlighedsliv privat denne gang.
For sin kærestens skyld.
- Han har fra start, siden vi lærte hinanden at kende, sagt, at han ikke ønsker at være en del af mit offentlige liv. Han elsker mig for den jeg er, og det er nok også en af de ting jeg er faldet for, skriver Gustav Salinas.