Han kan slet ikke selv
Harry har i høj grad brug for hjælp til at skrive sin bog
Forlaget Penguin Random House røbede for nylig, at prins Harry lige nu arbejder på en 'personlig og ærlig' bog om sit liv.
Siden er det ifølge Mirror også kommet frem, at han får hjælp til arbejdet af 'ghostwriteren' JR Moehringer.
Klarede sig elendigt i skolen
Netop det kommer ikke bag på den royal ekspert Lady Colin Campbell, der selv har otte bøger om den britiske kongefamilie på samvittigheden, skriver mediet.
For i følge hende har prinsen slet ikke de færdigheder, der skal til for at skrive en bog.
- Han klarede sig elendigt i engelsk i skolen. Han er slet ikke i stand til at skrive en bog, siger hun.
Aggressiv og fantasifuld
Lady Colin Campbell fortæller også, at netop JR Moehringer er den perfekte ghostwriter til Harrys bog.
- Han er aggressiv og fantasifuld. Harry har ansat en god forfatter, der kommer til at gøre historien bedre, end den i virkeligheden er, siger hun.
Ifølge forlaget vil prins Harry donere overskuddet fra bogen, der forventes at udkomme i slutningen af 2022, til velgørenhed.