Han vil ikke mere

Nu er det bekræftet - Britney Spears og Sam Asghari skal skilles

Offentliggjort Sidst opdateret

Popstjernen Britney Spears og hendes mand, Sam Asghari, skal skilles efter 14 måneders ægteskab.

Kendte.dk skrev tidligere i dag om bruddet med henvisning til amerikanske medier, men nu har BBC set  skilsmissebegæringen.

I skilsmissebegæringen fremgår det, at bruddet skyldes "uforenelige forskelle".

Af begæringen fremgår det, at det er Sam Asghari, der vil skilles.

Lille bryllup

Parret blev forlovet i september 2021. De blev gift i juni 2022, hvor de havde en lille bryllupsceremoni.

Brylluppets gæsteliste bestod af en række kendte navne - heriblandt Madonna, Donatella Versace og Selena Gomez.

Det er slut - han vil ikke mere.
Det er slut - han vil ikke mere.

Ingen af parrets repræsentanter har endnu kommenteret separationen.

Har længe knaget

Ifølge tabloidmedierne har ægteskabet knaget det meste af 2023.

Britney var på Instagram onsdag, efter at Sam Asghari havde indleveret skilsmissebegæringen, men hun sagde ikke en lyd til sine 42 millioner følgere.

I stedet fortalte hun, at hun ville købe hest.

Gift i 55 timer

Britney blev første gang gift i 2004 med barndomsvennen Jason Alexander.

Men ægteskabet varede kun 55 timer, inden Britneys folk fik det annulleret.

Fra 2004-2007 var hun gift med rapperen Kevin Federline med hvem hun har sønnerne Jayden James og Sean Preston.

Powered by Labrador CMS