Hånd i hånd med konen

Den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau har været ansigt for L'Oreal Paris siden 2018. Nu har han fået følgeskab af sin hustru, Nukâka Coster-Waldau

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var to yderst velkendte ansigter, der spankulerede ned ad den røde løber til L'Oreal Paris' show under modeugen i netop Paris.

Game of Thrones-stjernen Nikolaj Coster-Waldau, som i forvejen er L'Oreal Paris' globale ansigt inden for hudpleje til mænd, gik på catwalken sammen med sin hustru, sanger- og skuespillerinden Nukâka Coster-Waldau.

Sammen fremviste den 52-årige superstjerne og hans 51-årige hustru, der har været gift siden 1997, den kommende forårs- og sommerkollektion.

Det fremgår af en række billeder fra modeshowet.

Andre celebre ansigter

Også andre af L'Oreal Paris' celebre ansigter var på catwalken. Heriblandt skuespillerinderne Eva Longoria og Andie MacDowell.

Nikolaj Coster-Waldau har været ansigt for L'Oreal Paris siden 2018.

Professionelt parløb: Nukâka og Nikolaj Coster-Waldau på catwalken for L'Oreal Paris.
Professionelt parløb: Nukâka og Nikolaj Coster-Waldau på catwalken for L'Oreal Paris.

Karrieren har bragt Nikolaj Coster-Waldau verden rundt. Men den kommende tid kommer superstjernen til at befinde sig i Danmark.

Han genoptager nemlig sin store gennembrudsrolle fra 1994, når Ole Bornedals kultgyser "Nattevagten" får en efterfølger, "Nattevagten - dæmoner går i arv", der får biografpremiere i julen 2023.

Nikolaj Coster-Waldau var i hopla på catwalken.
Nikolaj Coster-Waldau var i hopla på catwalken.

Powered by Labrador CMS