Hanne Boel sænker prisen på sin pragtejendom
Hanne Boel sænker nu prisen på sin lystejendom i Nordsjælland.
Hanne Boel sænker prisen på sin lystejendom.
Siden hendes debutalbum udkom i 1988, har sangerinden Hanne Boels stemme og musik været soundtracket til både fest og hverdag for mange.
Det er knap to årtier længere, end hun har haft råderet over sin nordsjællandske lystejendom.
Den blev hendes i 2005.
Men siden sidste sommer har hun haft et til salg-skilt plantet for enden af den lange grusallé med nyplantede lindetræer.
Og her efter et år på markedet har sangfuglen sat prisen ned med lige over 300.000 kroner, så den nu er udbudt til 9.490.000 kr.
Det skriver Boliga Kendte.
Et noget mindre beløb end i 2009, hvor hun kortvarigt havde huset til salg. Dengang lød prisen nemlig på 12,8 mio. kr.
Hvis den nye pris lokker den rette køber til, vil Hanne Boels ejendom have taget lidt af et hop prismæssigt.
Da hun selv købte den, var prisen 4.995.000 kroner.
En del af den stigning hænger formentlig sammen med, at ejendommen, der oprindeligt er opført i 1850, gennemgik en større renovering i år 2000.
Markant prisfald
For de mange millioner får man dog i følge Boliga Kendte også adgang til utallige goder.
Der følger nemlig både vinmark, hestestald i træ med græs på taget og ridebane med.
Ligesom der er en bådplads til grunden, der ligger direkte ned til Danmarks største sø, Arresø.
Hovedbygningen er på 230 kvadratmeter.
Her er der i følge salgsopstillingen hos ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen et køkken-alrum med udgang til terrasse, en opholdsstue med kamin og flere soveværelser.
I en af udbygningerne finder man blandt andet en selvstændig lejlighed med badeværelse.
Hanne Boel har udgivet et hav af album siden sin debut, og hun var blandt andet med i “Toppen af poppen” sidste år.