Hans Lindberg mister sin far
Midt i sorgen blev den 42-årige håndboldspiller samtidig udtaget til OL-truppen i Paris
Hans Lindberg er blevet en uventet del af OL-truppen efter en kollegas skade.
Det skriver SE og HØR efter landsholdets træningssamling.
Udmeldingen sker midt i en begivenhedsrig tid for den 42-årige håndboldspiller.
Håndterer sorgen
- Det har været lidt turbulent. Min far døde for 12 dage siden, og det har naturligvis haft mit fokus. Oveni i det, så står vi midt i en flytning (fra Tyskland, red.). Så pludselig er der jo nogen, der skal tage over for mig nu, sagde den 42-årige håndboldspiller, og fortæller, at håndbolden hjælper ham med at håndtere sorgen.
Stor drøm for hans far
Det er første gang, at Hans Lindberg mister en person, som han har har været så tæt med. Til trods for de personlige udfordringer ser Hans Lindberg frem til at deltage i OL, hvilket var en stor drøm for hans far.