Hans Lindberg smider millioner

Håndboldstjernen kan dog først flytte ind til næste år

Offentliggjort Sidst opdateret

Håndboldspilleren Hans Lindberg har sammen med hustruen Jeanette købt et hus i Stenløse for 10.132.216 kroner, hvor de snart vil bosætte sig efter at have boet i Berlin.

Det skriver SE og HØR.

Stort hus

Den 200 kvadratmeter store villa bygget i 2019 har tidligere tilhørt radioværten Mai-Britt Vingsøes eksmand Ole.

Ifølge skødet kan familien dog første flytte ind i huset 1. februar næste år.

Næstbedste række

Hans Lindberg vender også tilbage til dansk håndbold, hvor han skal spille for HØJ Elite i Ølstykke, der gør sig i den næstbedste række.

Det sker efter, at den 42-årige håndboldstjerne har boet og spillet i Tyskland siden 2007.

Flytter hjem

Først var han hos HSV Hamburg og senest hos Füchse Berlin, som han forlader denne sommer.

Med på landsholdet

Selvom flytningen fra Tyskland med to børn kommer til at fylde en del, så må Hans Lindberg se, hvordan han får det hele til at hænge sammen, når han om kort tid springer ind på håndboldbanen ved OL i Paris sammen med håndboldlandsholdet.

Det sker efter et afbud i truppen.

Hans Lindberg og hustruen Jeanette Mackenhauer glæder sig til at flytte hjem til Danmark og tage deres nye hus i brug.
Powered by Labrador CMS